Arkitektur - Audiotoriet/ bardomsværelse

Mit gamle værelse

Hele gulvet var dækket af et lyserødt gulvtæppe med grønne, pinke og lilla blomster. Jeg havde hvide vægge, hvor der på en væg var malet en lyserød, en lilla og en grøn blomst på en væg. Gulvet var altid dækket med legetøj, særligt bratz dukker, lego og Pennsylvania dyr. Der var for det meste LEGO lyde og fjernsynet der kørte i baggrunden med Disney Channel. Værelsets beliggenhed var centrum i huset, så de andre familiemedlemmer opholdte sig ofte i værelset sammen med mig. 

Audiotoriet

Jeg har fundet et godt sted på min skole, det er auditoriet. Stedet er godt fordi det rummer mange mennesker og lyden kan nå til alle.

Der er højt til løftet, hvilket åbner rummet og giver lyden en god mulighed for at sprede sig. Man sidder på rækker i mange niveauer, så det kan rumme mange mennesker. Niveauerne giver også et spot on på personen som står ved tavlen og enten underviser eller fremlægger. Der er en smule køligt og frisk i rummet, hvilket har en opkvikkende effekt. Så man undgår at sidde til en time eller foredrag at falde hen. Ved siden af kridttavlen er der et stor vindue, som kaster et naturligt lys ind på taleren. Der er stik under bordene, så det er let at holde strømmen på sin computer til at tage notater. Der er både et lærred til at fremvise film, en elektronisk tavle til at vise powerpoint og en kridttavle, hvilket gør rummet med multifunktionelt. Rummets vægge er mursten og giver det en rustikt look. Det røde loft er virker meget roligt i rummet, da det står godt til murstens væggene. 

Blues

Jeg har gennem en længere periode arbejdet på mit værk i billedkunst. Da vi i første omgang blev introduceret for projektet, lød kravet sådan: ''det skal være blåt!'' Derefter startede jeg på en ide fase hvor jeg lavede noget research på nettet. Jeg forsøgte at tage den blå hat på og finde noget som inspirerede mig. Min inspiration skulle ende ud i et værk, som jeg har valgt at kalde Blues. 

Yves Klein

Yves Klein var en franskmaler, billedhugger, performanceartist og forfatter. Han blev født d. 28 april 1928 i Nice og døde d. 6 juni 1962 i Paris. Han var autodidakt, begyndte at male i 1946. Hans blå periode startede i januar 1957, hvor han for første gang præsenterede et helt rum med ultra marine blå værker som var monokrome. Han var medstifter af en kunstergruppe kaldet Nouveaux Réalistes, som fra 1960 udvidede den blå palet til en treenighed med blå, rød og guld. 

Her er et citat fra Yves Klein omkring farven BLÅ:

''Blue... is beyond dimension, whereas the other colors are not''

''All colors arouse specific ideas, while blue suggests at the most the sea and the sky; and they, after all, are in actual visible nature what is most abstract.'' 

I idefasen hvor jeg lavede blå research, fandt jeg nogle blå værker lavet af Yves Klein. Det der umiddelbart vækkede min interesse var det at han hovedsagligt brugte nøgne kvinde kroppe, som erstatning til pensler. Kvindernes kroppe var dækket med blå maling. Men ikke en hvilken som helst blå farve. Yves Klein lavede sin egen blå farve, som han kaldte 'International Klein Blue', senere tog han patent på farven. 

Yves Klein arbejdede med det monokrome maleri, det vil sige at han lod farven fremstå som ren og absolut. Med det mente han at det rensede maleriet og befriede det fra materialitet. Hans værker med nøgne kvinde kroppe dækket i farven 'International Klein Blue' kaldte han for Anthropometry. Det er værkerne Anthropometry jeg har valgt at tage udgangspunkt i, da det var der sagde mig mest. 

Her ses to eksempler på Yves Kleins Anthropometry værker:

Teknikken han har brugt til sine værker ret simpel, da han søgte at lade farven fremstå så ren og absolut som muligt. Han malede de fleste af hans værker på lagner, som kan ses på de to Anthropometry værker ovenover. 

De øverste værk er en kvinde krop, der er har trykket sin krop med lagnet. Hun har rykket på sin overkrop i forskellige vinkler, for at undgå fire identiske tryk.

Den nederste er en kvinde krop som er slæbt henover lærredet. I det nederste hjørne er kvindens front, altså mave og bryster. I øverste hjørne er det mere navle og lår der er skinner igennem. Måden kvinden er slæbt henover lagnet og den marine blå farve, giver en slags havfrue effekt til billedet.

Mit værk 

Jeg har valgt at bruge en mandelige dukke som model til mine to værker. På den måde har jeg hentet inspiration fra Yves Klein, men tilføjet et moderne twist og gjort det til mit ejet. Budskabet med den mandelige dukke er en parallel til ligestilling blandt kønnene i Danmark. Nu til dags er det lige så meget mændene der laver mad, vasker tøj, passer børn og gør rent i hjemmet. Det vil altså sige der er i det moderne samfund er sket et brud på kønsrollernes normer. 

Da jeg startede min process, tog jeg det valg at lave værkerne på papir. På den måde gav jeg farven  den bedste mulighed for at fremstå ren, ligesom Yves Klein gjorde. Jeg ønskede både at lave tryk og bruge dukkens krop som skitse til at male omkring. På den følte jeg at jeg ville opnå bedst muligt at vise det ikke er en kvinde krop, jeg brugte som inspiration til værket. Særligt ønskede jeg at fremhæve mandlige træk som ben, arme, mave og ryg. 

Her ses mine værker i to forskellige nuancer. Jeg har dog siden valgt at tilføje rammer rundt om billedet, for at give det et færdigt finish. Uden rammer kan begge malerier godt fremstå som som skitser og ikke et færdigt værk som jeg stræber efter. Rammerne er derfor et tilvalg jeg har gjort mig. På værket ses en blanding af tryk jeg har lavet med den mandelige dukke og at jeg har malet uden om dukkens figur. Jeg gjorde mig også det tilvalg at bruge dukkens hår, til at give hovedet et mere fængende look.