Monster æstetik og voksskulptur

Vi har den sidste tid arbejdet med monster æstetik. Vi har bla. lavet en monstermanual, med punkter som kendetegner et monster. Derefter har jeg fremstillet mit eget monster i ostevoks. 

Æstetik er læren om sansning og den sanselige tilgang til verden, læren om det skønne og hæslige og læren om kunsten og dens virkemidler. Det er den aspekt af kunsten som angår det sanselige og formmæssige. Æstetikken hører som disciplin under filosofi, da det er det filosofiske studie af kunsten

§1Asymmetri krop og ansigt.

§2 Kan have ulækre, spidse og slimede tænder.

§3 Kan have hudproblemer som fx bylder, vandsirring, åbne sår og misfarvning

§4 Kan have underlig hårvækst fx i ansigtet og forskellige steder på kroppen.

§5 Kan have fedtet og filtret hår.

§6 Oftest hankøn.

§7 Huden er ofte en anden farve end hudfarve.

§8 Kropsbygningen er oftest massiv og med en dårlig kropsholdning.

Her ses min monstermanual

Processen bag min skulptur af ostevoks

Mit monster er inspireret af monstret ‘’Fluffy’’ fra Harry Potter, da jeg altid har synes det har uhyggeligt træk. Oprindeligt havde jeg ikke tænkt at min skulptur, skulle have takker bag på ryggen, men tog det med som tilvalg. Takkerne giver den lidt mere fylde, da den ellers er meget flad. 

Man former grundskulpturen med en hård ståltråd, derefter sætter med den på en træ sokkel. Udenom det hårde ståltråd, vikler man blødere ståltråd for at have noget ostevoksen kan gribe fat om. Det sorte ostevoks ligger man på ståtråden, med små stykker af gangen. Man opvarmer voksen i hånden, som gør det mere blødt og det er derfor lettere at sætte det på skulpturen. 

Her ses min skulptur forfra

Her ses min skulptur bagfra 

Min skulptur er lodret og oprejst. Den indeholder ubalance med de tre hoveder og takker ned ad ryggen. Figuren er mat og optager lyset, men fordi den optager lyset kan man godt sige den ser lidt blank ud. Ostevoksen er glat i overfladen men samtidig ujævn at røre ved. Den er en mellem ting mellem blød og hård. Den sorte farve får den til at se meget hård og robust ud, men hvis man mærker efter er den også en smule blød, da voksen har en glat overflade trods buler. Under skulpturen er en lille sokkel, for at stabilisere figuren når den skal stå. Størrelsen på soklen er god i forhold til figuren, da den ikke stjæler opmærksomheden fra figuren. Skulpturen virker mest skræmmende hvis man ser den fra frøperspektiv, da den virker større og man bedre kan fange figurens detaljer. Man er også nød til at bevæge sig omkring skulpturen, for bedre at bemærke skulpturens takker på ryggen, da det giver den mere fylde. 

Kirstin og den mørke middelalder

Middelalderen 

Middelalderen var en periode i Europa som varede fra år 400-1500.  Det meste af den kunst vi kender fra middelalderen, er bestilt af kirkerne. Der var meget fokus himmel-helvede fortælling og generelt religion. Middelalderens billedmagere var håndværkere. De overlod det fortolkningsarbejde til kirkens folk, mens de udførte håndarbejdet. 

Kendetegn for middelalderens kunst:

 Er flade – i stedet for at have linearperspektiv

 Har ingen skygger – fordi de er flade

Har lukkede farveflader – som en tegneserie

Er symbolske – i stedet for realistiske

Er ikke alt for meget ”billede” men mere indhold 

Er fortællende – ofte religiøse fortællinger, ofte historier, der er kendte i forvejen

Er del af en større helhed – en væg, en bogside, et tapet eller lignende

Følger en plan eller en skabelon – åndens og håndens arbejde er adskilt

Kirstin

Kirstin hun vandred' ud i abildgård - endnu går dansen i engen - hun plukkede blomster hvide og blå gjorde en krans til sin kære Aldrig så snarlig var kransen gjort - endnu går dansen i engen - før den var ført til faderens bord ingen skal krænke hans ære Faderen talte til sine mænd - endnu går dansen i engen - "Find denne bejler og bring ham herhen giv ham til kokken at skære" Bejleren lagdes på kokkens bord - endnu går dansen i engen - De kogte hans hjerte med blomster i flor retten til Kirstin de bærer Aldrig hun smagte så skøn en ret - endnu går dansen i engen - "Mit hjerte det bli'r så underligt let hvordan kan det dog være" Dertil da svarede den kokkedreng - endnu går dansen i engen - "Det er din bejlers hjerte i fem Det er hans liv du fortærer" Kirstin tog kanden for munden og drak - endnu går dansen i engen - Hun drak indtil hjertet i livet udsprak snart lå hun bleg ved hans gærde

Jeg har til sangen Kirstin tegnet et billeder, der afspejler nogle af begivenhederne. Der ses den skønne jomfru Kirstin, som er meget forelsket i ung mand. Hendes far kongen er ikke specielt glad for det hans datter og den unge mand har sammen. Derfor beder han sin kok om at tilberede den unge mand og serverer den for hende. Da hun finder ud af hun har spist sin elskede, drikker hun indtil hun dør.

Processen startede med at man inddelte sit A3 papir i rum efter behov. Derefter begyndte jeg at tegne i rummende, mens jeg lyttede til sangen. Jeg har tænkt meget over at trække mine personer i rummet helt frem, for at skabe et faldt billede, som er typisk perioden. Jeg har malet baggrunds farver i rummene, for skabe lukkede farveflader, som en tegneserie. 

Mit værk