Portal - gruppearbejde med Amanda, Emma, Camilla D og Jasmin.

Portal til botanisk have

I portalen har vi taget udgangspunkt i postmodernismen og barokken. Vi har også lavet geometriske former, i form af cirkler og rektangler.  Fra postmodernismen har vi lavet nogle striber og brugt blå, som er meget atypisk at søjler er. Det var det der var med til at kendetegne postmodernismen, hvor mange genbrugte noget og legede med former og farver.

Kunsthåndværkere og arkitekter reagerede imod modernismens neutrale formsprog.

Vi har valgt at tage dobbelt søjlerne fra Barokken, for at skabe en høj portal man virkelig får øje på.

Vi havde tænkt vores portal skulle være indgangen til en botanisk have, fordi den er meget organisk. Vi har taget Gaudi hatten på og tænkt vores portal i meget organiske materialer. Søjlerne og det øverste led er lavet af træ. De geometriske cirkler er lavet af glas og det samme er det inderste i det øverste led. I glasset foroven vokser der efeu, hvilket giver en drivhuseffekt der passer godt ind i selve haven. De organiske materialer vi har valgt, skaber en portal der kan stå i mange år.  

Vores færdige resultat. 

Antoni Gaudi (1852-1926)

Gennem Gaudis barndom var han ikke særlig dygtig i skolen, men han var særligt dygtig til geometri.  Han brugte meget tid på at analysere naturen og naturens opbygning, da han ikke kunne lege grundet gigt. Som 19-årig søgte han ind på arkitektskolen, hvor han ikke blev optaget i første omgang men anden omgang. Han blev arkitekt i 1878 i Barcelona, på trods af hans middelmådige karakterer. I starten blev de fleste af hans tegninger til bygninger latterliggjort, men med tiden opnåede han mere popularitet.

Den 3. november 1883 afløste Gaudi den tidligere leder af byggeriet, på La Sagrada Familia i Barcelona. Kirkebyggeriet blev påbegyndt i anden halvdel af 1800-tallet, bliver formentlig aldrig færdiggjort. Gaudi nåede dog før sin død at give instrukser på hvordan det skulle bygges færdigt.


La Sagrada Familia består af tre facader med hver fire tårne, som symboliserer de 12 apostle. Facaderne har temaerne: Jesu fødsel mod øst, Kristi lidelseshistorie mod vest og hovedfacaden mod syd som symboliserer Kristi forherligelse. Han ville have en søjleskov, som han kaldte krykker. Han  inspireret af gotikken og jugendstilen, men var originalt inspireret af geometri og naturformer. Han mente geometrien var smukkere udført i naturen, end i matematikken.

La Sagrada Familia, Barcalona.

Arkitektur - Audiotoriet/ bardomsværelse

Mit gamle værelse

Hele gulvet var dækket af et lyserødt gulvtæppe med grønne, pinke og lilla blomster. Jeg havde hvide vægge, hvor der på en væg var malet en lyserød, en lilla og en grøn blomst på en væg. Gulvet var altid dækket med legetøj, særligt bratz dukker, lego og Pennsylvania dyr. Der var for det meste LEGO lyde og fjernsynet der kørte i baggrunden med Disney Channel. Værelsets beliggenhed var centrum i huset, så de andre familiemedlemmer opholdte sig ofte i værelset sammen med mig. 

Audiotoriet

Jeg har fundet et godt sted på min skole, det er auditoriet. Stedet er godt fordi det rummer mange mennesker og lyden kan nå til alle.

Der er højt til løftet, hvilket åbner rummet og giver lyden en god mulighed for at sprede sig. Man sidder på rækker i mange niveauer, så det kan rumme mange mennesker. Niveauerne giver også et spot on på personen som står ved tavlen og enten underviser eller fremlægger. Der er en smule køligt og frisk i rummet, hvilket har en opkvikkende effekt. Så man undgår at sidde til en time eller foredrag at falde hen. Ved siden af kridttavlen er der et stor vindue, som kaster et naturligt lys ind på taleren. Der er stik under bordene, så det er let at holde strømmen på sin computer til at tage notater. Der er både et lærred til at fremvise film, en elektronisk tavle til at vise powerpoint og en kridttavle, hvilket gør rummet med multifunktionelt. Rummets vægge er mursten og giver det en rustikt look. Det røde loft er virker meget roligt i rummet, da det står godt til murstens væggene. 

Blues

Jeg har gennem en længere periode arbejdet på mit værk i billedkunst. Da vi i første omgang blev introduceret for projektet, lød kravet sådan: ''det skal være blåt!'' Derefter startede jeg på en ide fase hvor jeg lavede noget research på nettet. Jeg forsøgte at tage den blå hat på og finde noget som inspirerede mig. Min inspiration skulle ende ud i et værk, som jeg har valgt at kalde Blues. 

Yves Klein

Yves Klein var en franskmaler, billedhugger, performanceartist og forfatter. Han blev født d. 28 april 1928 i Nice og døde d. 6 juni 1962 i Paris. Han var autodidakt, begyndte at male i 1946. Hans blå periode startede i januar 1957, hvor han for første gang præsenterede et helt rum med ultra marine blå værker som var monokrome. Han var medstifter af en kunstergruppe kaldet Nouveaux Réalistes, som fra 1960 udvidede den blå palet til en treenighed med blå, rød og guld. 

Her er et citat fra Yves Klein omkring farven BLÅ:

''Blue... is beyond dimension, whereas the other colors are not''

''All colors arouse specific ideas, while blue suggests at the most the sea and the sky; and they, after all, are in actual visible nature what is most abstract.'' 

I idefasen hvor jeg lavede blå research, fandt jeg nogle blå værker lavet af Yves Klein. Det der umiddelbart vækkede min interesse var det at han hovedsagligt brugte nøgne kvinde kroppe, som erstatning til pensler. Kvindernes kroppe var dækket med blå maling. Men ikke en hvilken som helst blå farve. Yves Klein lavede sin egen blå farve, som han kaldte 'International Klein Blue', senere tog han patent på farven. 

Yves Klein arbejdede med det monokrome maleri, det vil sige at han lod farven fremstå som ren og absolut. Med det mente han at det rensede maleriet og befriede det fra materialitet. Hans værker med nøgne kvinde kroppe dækket i farven 'International Klein Blue' kaldte han for Anthropometry. Det er værkerne Anthropometry jeg har valgt at tage udgangspunkt i, da det var der sagde mig mest. 

Her ses to eksempler på Yves Kleins Anthropometry værker:

Teknikken han har brugt til sine værker ret simpel, da han søgte at lade farven fremstå så ren og absolut som muligt. Han malede de fleste af hans værker på lagner, som kan ses på de to Anthropometry værker ovenover. 

De øverste værk er en kvinde krop, der er har trykket sin krop med lagnet. Hun har rykket på sin overkrop i forskellige vinkler, for at undgå fire identiske tryk.

Den nederste er en kvinde krop som er slæbt henover lærredet. I det nederste hjørne er kvindens front, altså mave og bryster. I øverste hjørne er det mere navle og lår der er skinner igennem. Måden kvinden er slæbt henover lagnet og den marine blå farve, giver en slags havfrue effekt til billedet.

Mit værk 

Jeg har valgt at bruge en mandelige dukke som model til mine to værker. På den måde har jeg hentet inspiration fra Yves Klein, men tilføjet et moderne twist og gjort det til mit ejet. Budskabet med den mandelige dukke er en parallel til ligestilling blandt kønnene i Danmark. Nu til dags er det lige så meget mændene der laver mad, vasker tøj, passer børn og gør rent i hjemmet. Det vil altså sige der er i det moderne samfund er sket et brud på kønsrollernes normer. 

Da jeg startede min process, tog jeg det valg at lave værkerne på papir. På den måde gav jeg farven  den bedste mulighed for at fremstå ren, ligesom Yves Klein gjorde. Jeg ønskede både at lave tryk og bruge dukkens krop som skitse til at male omkring. På den følte jeg at jeg ville opnå bedst muligt at vise det ikke er en kvinde krop, jeg brugte som inspiration til værket. Særligt ønskede jeg at fremhæve mandlige træk som ben, arme, mave og ryg. 

Her ses mine værker i to forskellige nuancer. Jeg har dog siden valgt at tilføje rammer rundt om billedet, for at give det et færdigt finish. Uden rammer kan begge malerier godt fremstå som som skitser og ikke et færdigt værk som jeg stræber efter. Rammerne er derfor et tilvalg jeg har gjort mig. På værket ses en blanding af tryk jeg har lavet med den mandelige dukke og at jeg har malet uden om dukkens figur. Jeg gjorde mig også det tilvalg at bruge dukkens hår, til at give hovedet et mere fængende look. 

Monster æstetik og voksskulptur

Vi har den sidste tid arbejdet med monster æstetik. Vi har bla. lavet en monstermanual, med punkter som kendetegner et monster. Derefter har jeg fremstillet mit eget monster i ostevoks. 

Æstetik er læren om sansning og den sanselige tilgang til verden, læren om det skønne og hæslige og læren om kunsten og dens virkemidler. Det er den aspekt af kunsten som angår det sanselige og formmæssige. Æstetikken hører som disciplin under filosofi, da det er det filosofiske studie af kunsten

§1Asymmetri krop og ansigt.

§2 Kan have ulækre, spidse og slimede tænder.

§3 Kan have hudproblemer som fx bylder, vandsirring, åbne sår og misfarvning

§4 Kan have underlig hårvækst fx i ansigtet og forskellige steder på kroppen.

§5 Kan have fedtet og filtret hår.

§6 Oftest hankøn.

§7 Huden er ofte en anden farve end hudfarve.

§8 Kropsbygningen er oftest massiv og med en dårlig kropsholdning.

Her ses min monstermanual

Processen bag min skulptur af ostevoks

Mit monster er inspireret af monstret ‘’Fluffy’’ fra Harry Potter, da jeg altid har synes det har uhyggeligt træk. Oprindeligt havde jeg ikke tænkt at min skulptur, skulle have takker bag på ryggen, men tog det med som tilvalg. Takkerne giver den lidt mere fylde, da den ellers er meget flad. 

Man former grundskulpturen med en hård ståltråd, derefter sætter med den på en træ sokkel. Udenom det hårde ståltråd, vikler man blødere ståltråd for at have noget ostevoksen kan gribe fat om. Det sorte ostevoks ligger man på ståtråden, med små stykker af gangen. Man opvarmer voksen i hånden, som gør det mere blødt og det er derfor lettere at sætte det på skulpturen. 

Her ses min skulptur forfra

Her ses min skulptur bagfra 

Min skulptur er lodret og oprejst. Den indeholder ubalance med de tre hoveder og takker ned ad ryggen. Figuren er mat og optager lyset, men fordi den optager lyset kan man godt sige den ser lidt blank ud. Ostevoksen er glat i overfladen men samtidig ujævn at røre ved. Den er en mellem ting mellem blød og hård. Den sorte farve får den til at se meget hård og robust ud, men hvis man mærker efter er den også en smule blød, da voksen har en glat overflade trods buler. Under skulpturen er en lille sokkel, for at stabilisere figuren når den skal stå. Størrelsen på soklen er god i forhold til figuren, da den ikke stjæler opmærksomheden fra figuren. Skulpturen virker mest skræmmende hvis man ser den fra frøperspektiv, da den virker større og man bedre kan fange figurens detaljer. Man er også nød til at bevæge sig omkring skulpturen, for bedre at bemærke skulpturens takker på ryggen, da det giver den mere fylde. 

Kirstin og den mørke middelalder

Middelalderen 

Middelalderen var en periode i Europa som varede fra år 400-1500.  Det meste af den kunst vi kender fra middelalderen, er bestilt af kirkerne. Der var meget fokus himmel-helvede fortælling og generelt religion. Middelalderens billedmagere var håndværkere. De overlod det fortolkningsarbejde til kirkens folk, mens de udførte håndarbejdet. 

Kendetegn for middelalderens kunst:

 Er flade – i stedet for at have linearperspektiv

 Har ingen skygger – fordi de er flade

Har lukkede farveflader – som en tegneserie

Er symbolske – i stedet for realistiske

Er ikke alt for meget ”billede” men mere indhold 

Er fortællende – ofte religiøse fortællinger, ofte historier, der er kendte i forvejen

Er del af en større helhed – en væg, en bogside, et tapet eller lignende

Følger en plan eller en skabelon – åndens og håndens arbejde er adskilt

Kirstin

Kirstin hun vandred' ud i abildgård - endnu går dansen i engen - hun plukkede blomster hvide og blå gjorde en krans til sin kære Aldrig så snarlig var kransen gjort - endnu går dansen i engen - før den var ført til faderens bord ingen skal krænke hans ære Faderen talte til sine mænd - endnu går dansen i engen - "Find denne bejler og bring ham herhen giv ham til kokken at skære" Bejleren lagdes på kokkens bord - endnu går dansen i engen - De kogte hans hjerte med blomster i flor retten til Kirstin de bærer Aldrig hun smagte så skøn en ret - endnu går dansen i engen - "Mit hjerte det bli'r så underligt let hvordan kan det dog være" Dertil da svarede den kokkedreng - endnu går dansen i engen - "Det er din bejlers hjerte i fem Det er hans liv du fortærer" Kirstin tog kanden for munden og drak - endnu går dansen i engen - Hun drak indtil hjertet i livet udsprak snart lå hun bleg ved hans gærde

Jeg har til sangen Kirstin tegnet et billeder, der afspejler nogle af begivenhederne. Der ses den skønne jomfru Kirstin, som er meget forelsket i ung mand. Hendes far kongen er ikke specielt glad for det hans datter og den unge mand har sammen. Derfor beder han sin kok om at tilberede den unge mand og serverer den for hende. Da hun finder ud af hun har spist sin elskede, drikker hun indtil hun dør.

Processen startede med at man inddelte sit A3 papir i rum efter behov. Derefter begyndte jeg at tegne i rummende, mens jeg lyttede til sangen. Jeg har tænkt meget over at trække mine personer i rummet helt frem, for at skabe et faldt billede, som er typisk perioden. Jeg har malet baggrunds farver i rummene, for skabe lukkede farveflader, som en tegneserie. 

Mit værk