ARoS

Aarhus Kunstmuseum åbnede i 1859 og kunne i 2009 fejre sit 150 års jubilæum. Den nuværende bygning er museets fjerde hjemsted siden 1859. Ideen om et kunstmuseum opstod 1859, da århusinanerne var misundelige på at København havde et. ARoS er designet efter at der skulle være plads til interaktiv kunst og store værker, hvilket der ikke plads til på de 3 andre museer. 
ARoS er designet af den århusianske tegnstue Schmidt  Hammer Lassen architects, som vandt en konkurrence i 1997. Det stod færdigbygget i 2004. Museet er 20.700 kvadratmeter fordelt over ti etager og er et af Nordeuropas største kunstmuseer. Bygningen er formet som en terning med et grundplan på 52x52 meter og en højde på 43 meter. Gennem bygningen og dens 10 etager, er der en spiralformet trappe. Trappen benyttes af de besøgende til at bevæge rundt  på museumsgaderne. ARoS har et udstillingsareal på 7.000 kvadratmeter. Museet har 8.000 værker, både dansk og international kunst.  

Boy 

Værket Boy er lavet af Ron Mueck i 1999. Værket er 4x5 m og er lavet af glasfiber. Værket forestiller en menneske dreng der sidder på hug. Hvis man går rundt om Boy, virker han i nogle vinkler større end andre. Størrelsen og de materialer værket er lavet af, gør at Boy ser meget livlig og man bemærker alle detaljerne. 

ARoS købte værket for at have en figur udadtil som folk kender til. Store fonde som fx Ap møller, satte invensteringer i værket. Kunsten i dag er meget international, så det vil sige at der er mange købere om buddet og derfor er priserne høje. 

På billedet ses en dreng på 1,80 sidde i hug ved siden af værket.

Your Rainbow panorama 

Værket er det mest kendte værk på ARoS. Det overskinner Boy og er derfor gået hen og blive værket ud af til. Værket er interaktiv kunst og er lavet af den dansk/islandske kunster Olafur Eliasson. Regnbuen svæver over ARoS tag og er en 150 meter lang, med en tre meter bredde gang. Værket er rundt og af glas i alle regnbyens farver. Det er spændende at gå inde i værket og opleve farverne, som skaber stemning. Der er god udsigt over Århus by. Inden for den nordiske mytologi, udtrykker værket overgangen fra Midgard til Asgard.

De 9 rum

De 9 rum, finder du i kælderen på ARoS. Det er interaktiv kunst, hvor man står inde i værket og sanser det. De 9 rum er en skiftende udstilling, da det ikke altid er de samme rum man oplever. Det rum jeg fandt mest spændende var ''Daggrys timer i naboenshus''. Kunsteren bag værket hedder Pipilotti Ris og det blev bygget i 2005. Når man træder ind i værket og sætter sig i sofaen, går der lidt tid før man opfatter tanken bag værket. Værket viser døgnets gang, fra solopgang til solnedgang. Fjernsynet og lyset tænder og slukker og kjolerne på altanen blæser med vinden. Det skaber en slags spænding, da man ikke ved hvad næste trin er. 

Thomas Lundbye 

ARoS har en udstilling med værker fra guldalderen. Værket under finder man i udstillingen fra guldalderen.

Thomas Johan Lundbye(1818-48)
Udsigt over Arresø mod Tibirke bakker(1843)
28,7x47cm
Århus, ARoS

Motivet forestiller udsigt over Arresø mod Tibirke bakker. Lundbye er oplært af Echersberg guldalderens kunstfader, som op fordrede sine elever til at gå ud i Danmarks natur, og male det fra sin bedste side. Lundbye tegnede kun en skitse af landskabte en sommer dag, det var først om vinteren der blev lagt farver på. Lundbye fik sin bedsteven Skovgaard til at synge for køerne, så de stod stille under skitsen.

Farveperspektiv, horisontlinje og guldalder

Guldalderen og Lundbye

Vi har arbejdet med den dansker kunstner J.TH Lundbye og den danske guldalder. Perioden varede fra 1800-1850. Perioden handlede meget om at fremstille Danmark smukt og trygt. Landet havde været igennem en hård periode præget af 3 års krigen. Lundbye er en kendt kunstner fra guldalderen/romantikken. Han blev udlært på Det kongelige kunstakademi og havde Echersberg som lærer. Echersberg var guldalderens kunstfader. 

Johan Thomas Lundbye(1818-1848) - Udsigt over Arresø mod Tibirke bakker (1843) - 28,7 x 47cm - Århus, ARoS

Farveperspektiv har fire paragraffer: 

§ Kolde farver trækker væk fra øjet
§ Varme farver trækker hen mod øjet
§ Disede farver trækker væk fra øjet
§Mættede farver trækker hen mod øjet

C.D Freidrich

Munk ved havet

110x171,5

Dette værk danner en klar fornemmelse om at munken ikke ønsker at være på jorden, men derimod i himlen hos gud. Den fornemmelse danner man udelukkende ved at kigge på farverne. Man bliver fanget af det lyse øverst på billedet, som trækker mod øjnene. Det sorte trækker væk og man kan sætte sig ind i munkens tankegang.

Horisontlinjens placering og betydning.

Horisontlinjen placering er ikke helt lige meget i et værk, det er ofte en betydning bag.

H.A Brendekilde

Udslidt

142x174

Hvis man kigger på horisontlinjens placering i dette billede, opfanger man hurtigt at den er høj. Kunsteren har sat den højt for at skabe følelsen af at marken er kæmpe stor og at de er helt alene i kæmpe område. Kvindens skrig om hjælp er der derfor ingen der hører.

Hvis kigger på munke billedet igen, er horisontlinjen placeret lavt, for at vi skal føle himlen er stor. Farverne gør så det resten for billedet.

Mit maleri

Vi fik til opgave i dagens lektion, at male et landskabsmaleri i en farve. Farven måtte vi dog blande i forskellige nuancer. Det sidste krav var at det skulle ende med et eller akromt sort objekt. Værket under er mit færdige reultat.

Jeg valgte farven grøn til mit landskabsbilede. Jeg valgt at starte i den lyseste nuance af grøn og bevæge mig ned i mørkeste. Jeg sluttede til sidst af med den akrome sorte farve, som i mit værk skal forestille et lille grantræ.

Interaktiv kunst

 ''Min kunst er kommunikation. MEN den kræver, at nogen vil kommunikere - også selv om det gør ondt'' - Marco Evaristti

Interaktiv kunst opstod i 1990'erne. Interaktiv kunst kan være mange ting fx installation, computerkunst, elektronisk kunst, internet kunst, performance kunst, happenings osv. Det er en helt ny og moderne måde at lave kunst på og det stiller nogle krav til beskuerne. Værkerne skal forstås og oplevelsen opstår gennem interaktion, beskuerne bliver en del af værket og publikumsdeltagelse er en nødvendighed. Når en kunster vælger at lave interaktiv kunst, vælger han/hun for det meste et emne der rammer beskuerne. Emnet er ofte noget alle mennesker har en holdning til og kan sætte sig ind i.

Hvis man tager udgangspunkt i værket vi oplevede med egne øjne på klassen. Kunsteren der oprindelig fandt på værket hedder Marco Evaristti. Det er nogle guldfisk sat i en blender, med strøm til. Med det samme delte klassen sig op i to grupper, uden vi lagde mærke til det. Nogle synes det var synd for fisken og andre ville blende fisken. Det er lige hvad kunsterne i interaktiv kunst ønsker. Nemlig at der bliver en kæmpe debat og at budskabet bliver fanget. Budskabet i dette værk er: selvom man så nemt kan slå ihjel, hvorfor så gøre det?

Vi skulle til udvælge internet værker og finde deres budskab.

hXp://www.pu@tonapedestal.com/ -  Anthony Antonellis 2011: Det er et rum i museum, man selv skal designe. Budskabet er så at man selv bestemmer hvad man synes er kunst. Man kan ikke alle være enige på det punkt.

hXp://therevolvinginternet.com/ - by Constant Dullaart 2010: Værket er Google der snurrer rundt med musik i baggrunden. Budskabet er at vi mennesker i dag har en tendens til at blive hypnotiseret af nettet.

Linjer, perspektiv og renæssancen

Perspektiv er det der skaber dybde i et billede. De to begreber centralperspektiv og lineærperspektiv blev opdaget i renæssancen i 1400 tallet i Firenze. Den nye evne blev et hit og et vigtigt at indrage. Derfor er der mange værker fra renæssancen med flere motiver, end billedets fortælling i virkeligheden har behov for.

Begreberne er en måde man kan skabe en illusion af rum i et billede. Det gælder om at bruge linjer der fører os ind i forsvindingspunktet. Centralperspektiv er hvis en punkt bliver placeret i midten og i horisontlinjen af et maleri. Lineærperspektiv er hvis vi flytter punktet et andet sted hen med et forsvindingspunkt. 

Vi fik til opgave at arbejde med linjer og forsvindspunkter. 

På billedet er linjerne horisontale og parallelle. 

Renæssancen 

Perioden varede fra 1536-1660. Det var en ny måde at male på, i form af flere detaljer og religiøse billeder. Italien var det styrende land indenfor denne kunstperiode. 

Påstande

Påstande 

Vi har arbejdet med påstande ud fra to værker. Det ene værk er Madonna med den lille Kerte, malet af Carlo Crivelli. Billedet er tideligere brugt som midterbillede i en altertavle i Pinacoteca di Brera, Milano. Det andet værk er Angstens offer, malet af Sved Wiig Hansen. Det er olie på lærred 201x438cm og udstillet på ARoS.

Madonna med den lille kerte. 

Påstande:

Maria er himmelens dronning, da hun bærer en krone og sidder på en trone. Derudover bærer hun en blå kappe.

Billedet forudser Jesus skal dø, da han sidder med et lys i hånden. Lyset symboliserer at et jordisk liv får ende, når lyset brænder ud.

Jesus navn skal evigt huskes. Da der buen bag dem vokser efug. Efug planten symboliserer evigt liv.

Billedet er fra renæssancen. Fx. de mange flotte detaljer, hun sidder som en statue som billedets midtpunkt og den rummelige dybde. 

Angstens offer.

Påstande:

Det sorte væsen i midten kunne symbolisere djævlen, da den akrome farve sort udtrykker vrede.

Personen i midten kunne være jesus, det akrome over ham symboliserer langfredag.

Billedet kan symbolisere helvede. I baggrunden er et flammehav der af den gule primære farve og himlen er rød som blod.

Det sorte væsen kunne også være døden der kommer for at hente et væsen på jorden. Væsenet har nemlig et kryds for øjnene, som symboliserer død.

Væsenerne på billedet kan også symbolisere et enkelt individ, bare med mange forskellige sider. Fx ondskab, frygt, smerte osv.

Abstrakt ekspressionisme

Abstrakt Ekspressionisme opstod i 1940'erne i storbyen New York. Kunsterne bruger utraditionelle materialer som store lærreder, råt ubehandlet lærred, store industri-pensler og industriel-maling. Det er ikke kun materialerne som er udskiftet, man bruger også en anden teknik. Lærredet er pillet af staffeliet og smidt på jorden, man går rundt og drypper malingen, store bevægelser og farveflader. Meningen med kunstværkerne er skabe store følelsesmæssige og en næsten religiøs oplevelse. For mig betød værkerne ikke det store, da jeg først så det på tavlen. Da jeg lærte viden omkring perioden og teknikkerne, blev det for mig mere interessant. Jeg blev fanget på en anden måde, da jeg med baggrundsviden bedre kunne forstå kunsternerens formål med værket. Værkerne gravede ikke en stærk følelsesmæssig eller religiøs reaktion frem, men nærmere et forsøg på at forstå kunsternerens tanker bag værket. Kunsternes måde at kommunikere med sine ''tilskuere'', er gennem farverne. Farverne udtrykker de følelser kunsteren enten følte da værket blev lavet, eller bare vil have sine ''tilskuere'' til at føle. 

Jeg vil nu dele to værker fra sidste billedkunst lektion. Formålet var at skabe følelser, som andre ville kunne sætte sig ind i. :-)

Det røde værk, skal symbolisere kærlighed. Kærlighed der bliver stærkere og svagere. Jeg prøvede at få følelsen frem ved brug af den røde farve. Det grønne værk, skal symbolisere held. Når man virkelig har en heldig dag, hvor det nærmest lyser ud af en. Derfor valgte jeg at bruge den grønne.

Farverne valgte jeg, for at gøre følelserne åbenlyse. 

Farvesymbolik

Farve symbolik i billedkunstfaget

Lad os tage udgangspunkt i farvecirklen. Trekanten i midten viser de primære farver også kaldet grundfarverne. De primære farver er rød, gul og blå. Man bruger de primære farver til at blande de sekundære farver. Du kan se de sekundære farver rundt i farve cirklen. Hvis du bruger alle de primære farver, danner de tertiære farver(jordfarverne). De farver der står overfor hinanden hedder komplementærfarver fx rød og grøn. Komplementærfarver danner størst mulig kontrast til hinanden. Hvis man derimod ønsker harmoni, skal man bruge nabofarver som fx rød og orange. Du kan også blande pastelfarver. Det gør du ved at tage en farve, som fx grøn. Du blander lidt hvidt i det grønne og opnår en meget svag grøn. Der er også akrome farver, det er sort og hvid. 

Hvad er billedkunst i gymnasiet?

Hvad er billedkunst på gymnasiet?

Billedkunst er et fag, hvor man prøver kunstens historie af. Hænderne er knap så frie, som i folkeskolen hvor man for det meste kastede sig ud i det, man lige havde lyst til. Denne gang skal vi lære om kunsten. Vi skal lære om kunstens perioder og kendte kunstnere osv. Dermed ikke sagt vi ikke selv kommer til at sætte vores hoveder og hænder på arbejde. Vi skal selv fremstille værker, der afspejler de perioder vi kommer til at arbejde med. I løbet af skole året, skal vi på udflugt til ARoS i Århus, for at opleve kunsten hel tæt på. Det bliver spændende at gå rundt mellem alt kunsten og prøve at forstå, kunstnernes tanker bag værket. En vigtig ting, er at gemme alle sine skitser, selv dem der kikser. Det er en nødvendighed, at man har en mappe med at bredt udvalg af skitser, hvis man står og skal  op til billedkunst eksamen.